Psykologisk hjælp til overspisning·Online i hele Danmark
VILKÅR & PRAKTISK INFORMATION

Handelsbetingelser

Her finder du vilkårene for ydelser hos psykolog Ditte Munch-Andersen.

Priser og forsamtaler er præciseret 19. september 2026. For denne hjemmesides brug af cookies og eksterne tjenester gælder også privatlivsoplysningerne. De konkrete priser og betalingsvilkår fremgår før tilmelding.

Produkter, ydelser og behandlingsforløb udbydes af:

Psykolog Ditte Munch-Andersen

CVR-nr.: 30642155

Klinikadresse: Hovedvagtsstræde 2C, 1., 3000 Helsingør, Danmark

Telefon: (+45) 71 41 59 69

E-mail: psykolog@dittemunchandersen.dk

Website: www.successfuleating.dk / www.dittemunchandersen.dk

1. Priser og momsmæssig status

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK).

Ydelserne opdeles i to momsmæssige kategorier:

  1. Sundhedsfaglig behandling (momsfritaget): Individuelle terapisamtaler samt det strukturerede kognitive behandlingsforløb Successful Eating (omfattende individuel klinisk forsamtale, live online gruppebehandling i lukkede grupper med maks. 6 deltagere og integrerede kognitive behandlingsmoduler) udgør autoriseret sundhedspleje og er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

  2. Små digitale onlineforløb uden sparring (momspligtige): Selvstændige digitale materialepakker, minikurser eller automatiserede selvstudieforløb, som udbydes uden personlig terapeutisk kontakt, individuel visitation eller supervision, udgør elektronisk leverede ydelser og er pålagt 25 % moms. Momsen er enten inkluderet i den oplyste pris eller fremgår særskilt ved betaling.

2. Betaling og ratebetaling

Produkterne kan købes med kreditkort via Stripe samt eventuelle øvrige betalingsløsninger angivet ved checkout (f.eks. Klarna).

Alle køb – herunder tilmeldinger med ratebetaling (afdrag over 4 eller 6 måneder) – er med betalingsforpligtelse for det samlede beløb, også selvom du betaler i rater. Ratebetalinger trækkes automatisk via systeme.io/Stripe med én måneds mellemrum, indtil hele det aftalte beløb er betalt.

3. Tidsbestilling, levering og afholdelse

Individuelle samtaler og kliniske forsamtaler

  • Tidsbestilling: Tidsbestilling til kliniske forsamtaler og individuelle konsultationer (både fysisk i klinikken i Helsingør og online) foretages enten af klienten selv via online booking hos Onlinebooq (www.onlinebooq.dk) eller efter direkte aftale med psykologen. Ved gennemført reservation modtager du en bekræftelse pr. e-mail.

  • Afholdelse af onlinemøder: Onlinesamtaler og live gruppebehandling afholdes digitalt via Google Meet. Forud for hver session modtager du et direkte mødelink pr. e-mail eller i din kalenderbekræftelse. Deltagelse forudsætter en velfungerende internetforbindelse samt udstyr med kamera og mikrofon. Det er klientens eget ansvar at sikre, at det tekniske udstyr fungerer forud for sessionens start.

Behandlingsforløbet Successful Eating

Forløbet indledes altid med en individuel klinisk forsamtale. Der gives ikke adgang til forløbets digitale behandlingsmoduler forud for forsamtalen. Adgangen tildeles manuelt efter forsamtalens afholdelse, når det er bekræftet, at der foreligger et klinisk behandlingsmatch.

Digitale selvstudieforløb (uden sparring)

Leveres via e-mail umiddelbart efter købet (normalt inden for få minutter). Adgangen forudsætter en brugerkonto hos systeme.io, som oprettes automatisk ved køb.

Workshops, kurser, uddannelser og events

Workshops, kurser, uddannelser og events afholdes fysisk på de angivne steder. Transport til og fra disse steder er ikke en del af prisen, medmindre dette fremgår tydeligt.

Ansvarsbegrænsning: Psykolog Ditte Munch-Andersen kan ikke gøres ansvarlig for midlertidige nedbrud eller tekniske fejl hos eksterne platforme (systeme.io, Google, Onlinebooq eller Stripe).

4. Fortrydelsesret og refusion

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret ved køb via hjemmesiden (fjernsalg), jf. forbrugeraftaleloven. Fristen regnes fra den dag, aftalen indgås (købsdatoen). Vil du fortryde, skal du give skriftlig besked inden for fristen på psykolog@dittemunchandersen.dk. Reglerne differentieres efter ydelsens art:

A. Behandlingsforløbet Successful Eating (Psykologisk behandling)

  • Forsamtalegaranti (100 % refusion): Forløbet indledes altid med en gratis individuel klinisk forsamtale, som er inkluderet i forløbsprisen på 4.499 kr.. Vurderer psykologen eller du ved forsamtalen, at forløbet mod forventning ikke er det rette match til din situation, afbrydes forløbet straks, og du modtager 100 % af dit indbetalte beløb retur.

  • Ophør af fortrydelsesret efter godkendt forsamtale: Vurderes der ved forsamtalen et match, og aftaler I at igangsætte behandlingen, tildeles du manuelt adgang til forløbets moduler og øvelser i systeme.io. Idet behandlingen hermed er påbegyndt efter dit udtrykkelige ønske, bortfalder fortrydelses- og refusionsretten endeligt. Forløbet kan herefter ikke fortrydes eller refunderes – hverken helt eller delvist – uanset om du vælger at gennemføre alle sessioner og moduler.

B. Selvstændig klinisk forsamtale (50 minutter, 645 kr.)

Booker du en selvstændig forsamtale særskilt, betaler du for psykologens tid og den kliniske udredning. Når konsultationen er afholdt, bortfalder fortrydelsesretten, og beløbet refunderes ikke. Vælger du efterfølgende at tilmelde dig behandlingsforløbet Successful Eating, modregnes de 645 kr. i forløbsprisen på 4.499 kr.. Restbeløbet er dermed 3.854 kr..

C. Små digitale onlineforløb uden sparring (digitalt indhold)

Ved køb af et onlineforløb uden sparring giver du samtykke til, at leveringen påbegyndes straks, og anerkender, at din fortrydelsesret bortfalder, når du begynder at bruge indholdet. Onlineforløb har derfor ikke returret, efter de er taget i brug, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13.

5. Afbud til samtaler og sessioner

  • Individuelle konsultationer (klinik eller online): Afbud skal meddeles på mail eller telefon senest 24 timer før den aftalte tid via afbestillingslinket i din bekræftelsesmail fra Onlinebooq eller direkte til psykolog@dittemunchandersen.dk / tlf. 71 41 59 69. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves det fulde beløb for samtalen. Indgår samtalen i et forudbetalt forløb, betragtes den som afholdt og afskrives – dvs. den kan ikke flyttes eller refunderes.

  • Online gruppebehandling (Successful Eating): Gruppesessionerne afholdes live via Google Meet i lukkede grupper med maks. 6 deltagere og optages ikke af hensyn til tavshedspligt og diskretion. Udeblivelse fra en gruppesession kan ikke konverteres til en individuel samtale eller refunderes.

6. Workshops, kurser, uddannelser og events

Ved afbestilling af bestilt plads afkræves altid et gebyr på 2.000 kr. (dog maks. pladsens pris).

  • Ved mindre end 3 måneder til afholdelse kræves 50 % i gebyr, dog minimum pladsens pris eller 2.000 kr.

  • Ved mindre end 60 dage til afholdelse gives der ingen refusion.

Hvis der er indgået aftale om delbetaling af plads til workshop, kursus, uddannelse eller event, skal alle delbetalinger betales.

7. Abonnementer

For abonnementer gælder, at abonnementsprisen, som oplyst på produktsiden, automatisk bliver trukket for hver abonnementsperiode forud. Kvittering for trækket tilsendes pr. e-mail. Du kan når som helst opsige dit abonnement ved at gå ind på din profil i systeme.io og melde dig ud eller ved at skrive til psykolog@dittemunchandersen.dk.

Opsigelsen er øjeblikkelig med virkning fra udløbet af den forudbetalte periode, og efter opsigelsen vil der ikke blive faktureret eller trukket yderligere. Allerede udstedte fakturaer skal dog stadig betales.

8. Rettigheder og ophavsret

Alle rettigheder til workshops, kurser, events, behandlingsmoduler og digitale produkter tilhører Ditte Munch-Andersen. Ved køb opnås licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt.

Materialet må under ingen omstændigheder kopieres og/eller videregives til andre. Det gælder både digitalt materiale, e-mails osv.

9. Fortsat adgang og ansvarsbegrænsning

Hvor der gives fortsat adgang til behandlingsmoduler efter det aktive forløb (som led i tilbagefaldsforebyggelse og vedligeholdelse), leveres disse, så længe det er muligt for Ditte Munch-Andersen at levere disse inden for normal tilgængelighed og afhængigt af udbyderes levering af platforme mv.

Ditte Munch-Andersen kan ikke gøres ansvarlig for manglende levering, adgang mv. til online-produkter, medlemssider m.m., som skyldes nedbrud af software, platforme mv., ligesom Ditte Munch-Andersen ikke kan gøres ansvarlig for ændringer, nedbrud, lukning af platforme, som produkterne ligger på.

Ditte Munch-Andersen kan ikke gøres ansvarlig for eksterne nedbrud på anlæg, it-systemer, platforme o.lign., ligesom Ditte ikke kan gøres ansvarlig for udsatte, ændrede eller aflyste leveringer inkl. uddannelser, kurser og andre fysiske såvel som online-baserede produkter i tilfælde af force majeure, herunder krig, naturkatastrofer, epidemier og andre udefra kommende uventede begivenheder.

10. Privatlivs- og persondatapolitik (GDPR)

Ved at benytte www.successfuleating.dk og www.dittemunchandersen.dk accepterer du, at Ditte Munch-Andersen behandler dine personoplysninger og cookies i henhold til nedenstående data- og cookiepolitik.

Hvilke personoplysninger indsamler og behandler vi?

Ditte Munch-Andersen har brug for en række personoplysninger for at kunne handle med dig, opretholde servicering af kundeforholdet samt levere sundhedsfaglige behandlingsydelser:

  • Almindelige oplysninger: Navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, tekniske detaljer (IP-adresser), købshistorik og betalingstransaktioner.

  • Følsomme personoplysninger (sundhedsdata): I forbindelse med autoriseret psykologbehandling føres der lovpligtig journal efter sundhedslovens og psykologlovens regler. Journaldata opbevares i et lukket, godkendt journalsystem med skærpet tavshedspligt, fuldstændig adskilt fra hjemmeside og markedsføringssystemer.

Betroede databehandlere

Personoplysninger videregives udelukkende til betroede tredjemænd, der er nødvendige for aftalens opfyldelse:

  • systeme.io: Platform for forløbsadministration, moduler og transaktionsmails.

  • Onlinebooq (Onlinebooq ApS): Online bookingkalender, reservationsstyring samt automatiske bekræftelser og påmindelser via e-mail og SMS.

  • Google (Google Ireland Limited): Krypteret teknisk platform for onlinesamtaler og gruppebehandling via Google Meet. Der foretages ingen optagelse af samtalerne.

  • Stripe (Stripe Payments Europe, Ltd.): Håndtering af sikre, krypterede kortbetalinger. Kreditkortinformationer behandles udelukkende af Stripe og kan ikke tilgås af Ditte Munch-Andersen. Yderligere information: https://stripe.com/dk/privacy.

  • Google Analytics & Meta Pixels: Anvendes til anonymiseret webstatistik og markedsføring (kan fravælges via browserens cookieindstillinger).

  • Sygeforsikringen "danmark": Indberetning af tilskudsberettigede sessioner sker elektronisk efter klientens forudgående samtykke.

Blandt Ditte Munch-Andersen og alle leverandører forefindes databehandleraftaler, der sikrer overholdelse af gældende databeskyttelseslovgivning.

Opbevaringsperiode

  • Data til brug for servicering og markedsføring opbevares under et aktivt kundeforhold og slettes eller anonymiseres, hvis profilen er inaktiv i op mod 2 år.

  • Af hensyn til bogførings- og hvidvaskningsloven opbevares transaktions- og regnskabsdata i fem år.

  • Patientjournaler opbevares i mindst 5 år efter sidste notat i overensstemmelse med reglerne om autoriserede psykologers journalføringspligt.

Dine rettigheder

Du kan til enhver tid bede om indsigt i eller berigtigelse af dine data. Ønsker du dine data slettet, kan henvendelse ske til psykolog@dittemunchandersen.dk (bemærk, at oplysninger, der kræves opbevaret ifølge sundheds-, journalførings- eller bogføringsloven, ikke kan slettes før udløbet af de lovbestemte frister). Du kan altid afmelde dig nyhedsbreve via afmeldingslinket i bunden af hver e-mail.

11. Cookies

Hjemmesiden anvender nødvendige cookies til teknisk funktionalitet (f.eks. at huske kurv og login i systeme.io) samt cookies til statistik. Du kan til enhver tid afvise, blokere eller slette cookies i dine browserindstillinger.

12. Klageadgang og lovvalg

Aftalen er underlagt dansk ret. Har du spørgsmål eller klager, bedes du kontakte mig på psykolog@dittemunchandersen.dk, så vi sammen kan finde en god løsning.

Klager over forbrugerkøb kan desuden indbringes for Center for Klageløsning / Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via www.naevneneshus.dk. Klager vedrørende den autoriserede sundhedsfaglige psykologbehandling kan indgives til Psykolognævnet.

Copyright © 2026 Ditte Munch-Andersen · CVR nr. 30642155 · Hovedvagtsstræde 2C, 1., 3000 Helsingør · (+45) 71 41 59 69