Overspisning, ædeflip og BED: hvad er forskellen?
Redaktionelt opdateret med kilder og forslag til videre hjælp. Generel information erstatter ikke en individuel vurdering. Find opdaterede introduktioner i Madro-biblioteket.
Ordene bruges forskelligt
Ædeflip og madorgie er hverdagsord, ikke præcise diagnoser. Overspisning kan betyde at spise mere end planlagt, blive ubehageligt mæt eller opleve, at man ikke kan stoppe. Derfor er det vigtigt at beskrive oplevelsen frem for kun at sætte et mærkat på den.
Mængde og kontroltab er forskellige ting
Et stort festmåltid er ikke automatisk en spiseforstyrrelse. Omvendt kan følelsen af kontroltab være belastende, selv når mængden ikke virker stor for andre. Du behøver ikke bevise, at du har spist en bestemt mængde, før du må bede om hjælp.
Hvad er BED?
Binge eating disorder, ofte kaldet tvangsoverspisning, indebærer tilbagevendende overspisningsepisoder med store mængder mad på afgrænset tid, kontroltab og betydelig belastning. BED er ikke karakteriseret ved regelmæssig kompensatorisk adfærd som ved bulimi. NIDDK beskriver som pejlemærke overspisning mindst én gang om ugen i tre måneder. Hyppighed og varighed kan dog ikke alene afgøre diagnosen; den samlede vurdering af spisning, belastning og andre symptomer skal foretages fagligt. Du bør søge hjælp tidligere, hvis spisningen belaster dig, også selv om dette pejlemærke ikke er opfyldt.
Beskriv en episode konkret
Prøv at fortælle, hvornår den begyndte, hvordan du oplevede kontrollen, og hvad der skete bagefter. Var du meget sulten? Spiste du alene, fordi det føltes pinligt? Forsøgte du at kompensere? Det giver mere relevant information til en behandler end at kalde dig selv grådig eller uden rygrad.
Hvornår bør jeg søge hjælp?
Tal med egen læge, hvis episoderne gentager sig eller påvirker dit liv. Fortæl også om opkastning, faste eller overdreven motion; det er vigtigt for vurderingen. Læs om hjælp til overspisning og den første samtale.
Kilder og afgrænsning
Generel information, som ikke erstatter en individuel vurdering. Teksten henvender sig til voksne. De praktiske forslag er refleksioner, ikke et selvstændigt behandlingsprogram. Kilderne underbygger de faglige oplysninger; de enkelte hverdagseksempler er ikke hver især afprøvede behandlinger.